Hvem er Regnskabspiloten

Regnskabspiloten er en hands-on konsulent, der kan hjælpe med at definere de bedste opgaver og strukturer for din virksomhed og om nødvendigt sørge for, at projektet kommer i gang og virker. Ingen opgave er for stor eller for lille. Regnskabspilotens erfaring sikrer, at systemerne er optimerede og fungerer. Virksomheden kan regne med at lande sikkert ved årsafslutningen.

Kim Larsen har i sit erhvervsforløb fået en bred og omfattende viden og erfaring indenfor økonomi, regnskab, revision og IT. Hans arbejdsområder har strakt sig fra den daglige bogføring til udarbejdelsen af de eksterne årsregnskaber, rapportering og analyser til koncernledelsen i store danske internationale koncerner, samt en professionalisering af økonomifunktionen i en større frivillig organisation.

I årenes løb har han ofte i sine jobs været i situationer, hvor han blev arbejdspladsens trouble-shooter. Mange gange har løsningerne været forbundet med nye metoder og redskaber (IT). I flere virksomheder var han ansvarlig for udvælgelse og implementering af nye økonomisystemer. Regnskabspiloten tilbyder denne viden og erfaring til store og små virksomheder som konsulent og/eller ansvarlig for implementering.